OK Køkkenrenovering er en landsdækkende køkkenkæde, som blev stiftet i 2008. Vi har i dag forhandlere i hele Danmark, og en forhandler i Tyskland. Vi har hovedkontor i Hinnerup.
Vores koncept i OK Køkkenrenovering bygger på at udskifte låger, skuffer og bordplader i køkken og bad i stedet for at rive hele køkkener eller bademiljøer ned og bygge nyt fra bunden. Vi skræddersyer vores produkter på mål efter kundens behov.
Ofte kan vi nå vores renoveringer på en enkelt dag, da vi ved en renovering ofte beholder køkkenets eksisterende korpus. Det gør tingene nemmere både for kunden og os, og mindsker også unødvendigt spild. Det er i den bæredygtige ånd, som er et vigtigt kardinalpunkt i OK Køkkenrenovering.
Vi bestræber os altid på at levere en super service, og levere en løsning, som både er bæredygtig og i kundens ånd. En renovering er derudover også langt oftest en økonomisk god løsning, hvor vi genbruger det som fungerer.
Vi vil glæde os til at indfri jeres køkkendrømme med et gratis hjemmebesøg, hvor vi stille og roligt kan gå drømmene igennem, og komme i mål med den ønskede løsning.
Super god oplevelse, både ved rådgivning / opmåling i forbindelse med vores køkkenrenovering. Alle aftaler holdt til punkt og prikke. Flot arbejde af Jakob der stod for monteringen, hurtig, præcis og professionelt udført. Vil til enhver tid anbefale OK køkkenrenovering
Montering gik godt. Hurtig og effektiv. God overlevering.
Vi startede med at få 2 tilbud, men efter at vi havde haft besøg af Jacob wassermann var vi ikke i tvivl om hvem vi skulle vælge. Jacob havde mange gode foreslag til renoveringen og vi må sige at såvel foreslag samt slutlevering holdt stik. Karsten og Freddy er 2 fremragende montører der ikke går på kompromis med kvaliteten. Til afslutning havde vi besøg af Freddy som skulle afslutte de sidste detaljer. Freddy er en sand mester i fugning. Vi har haft flere gæster på besøg som alle har troet det var et nyt komplet køkken vi havde fået. Så 5 stjerner med pil opad til et helt fantastisk team.
Snakken gik fint, men sælger virkede til at have travlt og det bar det efterfølgende tilbud også præg af! Ting manglede, ingen fotos som aftalt, ekstra ting tilføjet som ikke var aftalt og tilbud var håndskrevet og scannet ind. Meget forvirrende tilbud og små mellem regninger og intet slut beløb. Så skulle sidde og gætte mig til hvad jeg var blevet tilbudt. Så det blev et pænt nej tak herfra til renovering igennem OK Køkkenrenovering, da de fremstod useriøse i besøg og tilbudsafgivelse.
Fremragende...fantastisk dygtige montører, Freddy og Karsten. Vi giver vores bedste anbefaling. Jacob der kom hos os havde rigtig mange gode ideer, vi sagde ja tak til. Vi havde tillid til OK Køkken Renovering fra første øjeblik.
Jeg bestilte en renovering af køkkenlåger og skuffer og jeg kan kun sige jeg er fuldt ud tilfreds med både forløb og resultat. Selve udførelsen af arbejdet gik fuldstændig glat og roligt. Efter arbejdet sagde montøren at der var en lille fejl på en af lågerne så jeg ville få den skiftet. Dejligt at man ikke selv skal finde evt. fejl. Låger og skuffer glider så smooth med soft luk og udtrykket er bare flot. Topkarakter herfra selvom prisen er lidt pebret. Jeg synes det er alle pengene værd.
Det var ok. Pæne materialer til prisen.
Helt igennem fantastisk god og yderst positiv oplevelse med OK Køkkenrenovering. Vi var i tvivl, om vi skulle have helt nyt køkken eller om vi skulle forny det gamle køkken - vi er SÅ glade for, at vi gik med renoveringen. Det ligner et sprit nyt køkken og kostede under det halve af, hvad et nyt køkken ville ende med at koste os. Vi har været så tilfredse med Jacob fra OK Køkkenrenovering, som er ham vi lavede aftalen med. Alle aftaler er overholdt, leveringstid, pris, kvalitet osv. Kæmpe ros til håndværkerne der kom og pillede det gamle ned samt satte det nye op. De var yderst effektive, søde og dygtige. Vi vil til hver en tid anbefale OK Køkkenrenovering til andre der går med drømmen om et nyt køkken.
Har oplevet en udstrakt service og ekstrem god behandling af Jacob Wasserman i forbindelse med ombytning af skabslåger.
Virkelig en god service, og gennemført arbejde. Vi havde i foråret taget kontakt til Kaj, da vi ville hører hvad OK køkkenrenovering kunne gøre for os. Vi oplevede Kaj som værende meget professionel, grundig og forstående. Han lyttede til vores behov, og kom med gode forslag. Vi skulle lige gå og tygge lidt på det, og kontaktede Kaj igen nogle måneder efter. Han kom forbi os igen, og igen mødte vi en omhyggelig mand. Vi fik de sidste detaljer på plads, og vi trykkede bestil. 4-6 uger efter kom Kaj og installerede vores køkken. Og helt igennem gennemført, omhyggeligt og med sans for detalje var Kaj igang. Vi har nu fået et “nyt” køkken med OK køkkenrenovering, og vi kan meget varmt anbefale dem. God kvalitet af låger, bordplade, håndvask osv. vi har fået skiftet alt pånær opvaskemaskine, ovn og køleskab. Og bedst af alt, til en meget overskuelig og billig pris. Så varme anbefalinger herfra.
Fra start til slut en super god oplevelse. De dygtige montører Freddy og Carsten var super hurtige og generelt super flinke. Vi er så glade for vores køkken og vælger OK Køkkenrenovering igen en anden gang.
Aftalerne blev overholdt 👍
Det er svært ikke at være begejstret . Hele vejen igennem fra det første besøg af Jacob , hvor han gav os et tilbud - til næste besøg, hvor han målet op , blev vi mødt af en meget stor faglighed - hele tiden lyttende til vores ønsker - Jacob kom med god råd til os - så vi havde meget store forventninger til Freddy og Christian skulle komme og sætte vores nye låger på. Vi oplevede præcision - dygtige medarbejdere -arbejdsomme og der var bare ryddet så fint op efter dem . Vi manglede en enkelt låge som Christian kom med til aftalte tid. Det er et meget flot stykke håndværk vi har fået lavet - og mange tror vi har fået helt nyt køkken .- bare ved at skifte vores køkkenlåger . Tak for jer - vi vil til hver en tid anbefale jer blandt venner-bekendte og familie .
Montøren kom som aftalt 07.30 og da han gik kl 12.30 havde alle låger og skuffer fået monteret nye frontplader. Alt i alt var handel og montering meget tilfredsstillende.
Vi er mægtig glade for resultatet. Det har været en god oplevelse fra Jacobs besøg, hvor vi fik rigtig god rådgivning og til levering og montering, afslibning og oliering. Der er fuld fokus på helheden, så vi er så glade for vores nye gamle køkken. Virkeligt dygtige folk!
Jeg er meget glad for mine nye skabsfronter i mit køkken. Alting har fungeret perfekt fra det første besøg af den meget kompetente konsulent Alex Melhede til håndværkeren der har sat det hele op til perfektion. Kan varmt anbefales.
Ud fra kort snak omkring mulighederne og vores ønsker bestilte vi renovering af køkken. Alt er forløbet nemt og enkelt med god kommunikation og holdte aftaler. Resultatet er vi yderst tilfreds med. Kan varmt anbefale OK Køkkenrenovering.
Har i hele forløbet været ovenud tilfreds 😃med arbejdet, udført af OK renovering, Vendsyssel. Servicen helt i top. Alle aftaler blev holdt.👍 Kvaliteten som lovet. Kan varmt anbefale dette firma.
I vores 40 år gamle HTH køkken fik vi ændret på skuffer og skab, samt indsat 2 nye karruseller. Rådgivningen var opfindsom og konstruktiv, og leveringen var hurtig og rettidig. Vi er derfor meget glade for resultatet.
Anita
Oct 28,2023Lige fra første køkkenmøde, hvor vi drøftede planer om form og farver osv. har vi følt os , så godt mødt. Og vi blev hørt i de ønsker vi havde, for vores køkken. Og idag blev det virkelighed, det vi havde set på papir. Vores nye skabe er så flotte , og gør køkkenet til en drøm. Montøren af køkkenet David, var super service mindet, og vi havde nogle rigtigt hyggelige snakke, mens han var her, og lavede køkkenet, han vil vi bestemt gerne anbefale. Så flot stykke arbejde udført. Tak for det🙏🌹. Og tak til OK Køkkenrenovering for en super god oplevelse 🌹🌹🌹🌹