RobinHus er ikke bare endnu en mæglerkæde. Det er en bedre måde at sælge sin bolig på.
RobinHus blev stiftet i 1999 og består i dag af selvstændige, erfarne og engagerede ejendomsmæglere fordelt over hele landet. Hos RobinHus tilbyder vi et moderne koncept med lave omkostninger, høj kvalitet i mæglerarbejdet og tryghed i hele salgsforløbet. Før internettets indtog fandt køberne deres nye bolig ved at besøge lokale ejendomsmæglerforretninger og læse boligtillægget i lokalavisen, Berlingske Tidende osv. for at se, hvad der var til salg.
I dag finder omkring 98% af alle købere boligen på Boligsiden, Boliga, Facebook og andre online medier. RobinHus har en af branchens mest besøgte hjemmesider og benytter sig af effektiv online markedsføring af de boliger, der er til salg. På den måde når mægler og sælger den fælles målsætning: at få solgt boligen hurtigst muligt til den bedst mulige pris.
Velkommen hos RobinHus !
Robinhus har levet op til forventningerne! Jeg har haft et virkelig godt og tilfredsstillende samarbejde med Robinhusmægler Peter Kjær, som jeg kun kan anbefale til andre, og som jeg selv vil benytte igen hvis behovet opstår!
Fra første møde med Susanne Axelsen (køge afdelingen) var det et meget positivt indtryk. Hun var utrolig velforberedt. Havde sat sig ind i tingene. Havde kontakter til boligstyler, handymand, alt hvad vil ønskede os og kunne hjælpe med salget. Vi brugte boligstyler og hun var behagelig, jordnær og hjælpsom. Susanne har haft løbende kontakt. Ringet og beroliget os. Givet gode råd. Og ALTID været til at få fat i. Susanne gik på ferie lige som vores hus var ved at blive solgt. Michael overtog uden problemer og i samme professionelle stil. Han fik vores hushandel helt i mål uden slinger i valsen. Alt ved brugen af Robinhus var professionel, beroligende og med fuld tillid fra vores side. Kun de bedste anmeldelser her fra.
Denne anmeldelse drejer sig specifikt om Lisbeth Victorin, Robinhusmægler i Lynge/Allerød/Hillerød/Fredensborg. Det var ikke muligt at give 0 stjerner i anmeldelsen- derfor den ene stjerne. Vi ønskede at sælge vores andelsbolig i august 2019, da vi havde fundet et nyt kommende hjem. Vi kontaktede Lisbeth og gjorde det klart, at vi ønskede et hurtigt salg, så vi kunne slå til og købe vores nye hjem. Lisbeth kom ud til os med 1 dags varsel og havde gjort en salgsaftale klar. Vi undrede os over et par småting under samtalen, men ellers følte vi os trygge ved Lisbeth. Da vi senere havde en interesseret køber, som efter vejledning fra deres bank bød mere end 300.000 kr under prisen, anbefalede Lisbeth, at de kontaktede en anden bank for en second opinion. Det gjorde de, og de bød derefter over vores mindstepris, og vi accepterede. Ovenfor er nævnt de punkter, som vi har været tilfredse med i samarbejdet med Lisbeth. Det er desværre ikke mange punkter, og derfor har vi også valgt at skrive denne anmeldelse. Nedenfor er lavet en liste med en del af de punkter, som vi har været utilfredse med: - Lisbeth afslog at se udenomsarealer, fælleshus osv., som ellers var noget af det, der gjorde vores andel særligt attraktiv - Lisbeth overholdt ikke lovede deadlines - Lisbeth viste intet initiativ i forhold til at booste synligheden - vi måtte selv foreslå avisannonce, undersøge hvad Robinhus' forskellige produkter bestod af, hvad der var passende for vores salg, prisen for disse osv. - Lisbeth udviste stor usikkerhed ved forhandlinger - forhandlede kun meget modvilligt, som vi ønskede. Hun virkede meget bange for at miste en eventuel køber - Lisbeth overså de mest banale forhandlingsstrategier - vi måtte selv opdage og endda forklare, når noget var til vores fordel - selv efter grundig forklaring var det meget svært at få hende til at forstå - Lisbeth undervurderede over for os mulige køberes advokat - vi tjekkede derfor advokaten, som havde et flot og relevant cv - Lisbeth havde meget svært ved at formulere sig på skrift - flere ting blev tvetydige og til at misforstå - Lisbeth afslog at tage notater under samtaler - hun kunne huske det hele - flere gange oplevede vi, at hun glemte det, vi havde aftalt - efter 1½ uges skriverier mellem Lisbeth og købers advokat uden resultat, talte vi selv i tlf med køber i ca. 5 min, og så var aftalen i hus. Sværere var det åbenbart ikke. Generelt har vi følt os ufatteligt dårligt vejledt i denne proces. Vi har ikke følt, at Lisbeth var ’vores mand’, at hun varetog vores interesser, at hun havde styr på detaljerne, eller at vi kunne have tillid til hende. Vi har følt, at hun fokuserede på sit salg – koste hvad det ville – på vores bekostning. Da vi efterfølgende henvendte os med vores kritik, var Lisbeth fuldstændig afvisende. Vi kan på ingen måde anbefale Lisbeth Victorin!
Professionelt samt gnidningsfrit forløb med RobinHus. Oplevede dialog med yderst kompetente medarbejdere, hurtig respons tider samt meget imødekommende medarbejdere. Har i forløbet med salget af mit hus været mere end tilfreds, og vil til hver en tid vælge RobinHus igen.
Super søde og profesionelle.
Kompetent - god opfølgning og altid god tid og hurtig respons ved henvendelse..
En rigtig god oplevelse fra start til slut.
Bedste service ever.😄
Super god oplevelse, rigtigt godt samarbejde med mægler, og altid nem og komme i kontakt med.
Fuld tilfredshed med salg af vores ejendom på kun 20 dage. God professionel service og hurtig respons på vores spørgsmål. Kan varmt anbefale Robinhus Greve.
Virkelig behagelig behandling af salg af hus. Nærværende, godt samarbejde. Altid kontaktbare, hurtig respons tilbage på spørgsmål og svar.
Jeg kan give ejendomsmægler Peter Kjær mine bedste anbefalinger i forbindelse med salg af hus; Himmelev Sognevej 51, Roskilde.
Efter flere andre erfaringer med andre mæglere, var det ret fedt selv at vise huset frem - vi kender det jo bedst.
Alt fungerede, Robinhus var altid til rådighed og det gik hurtigt og nemt.
Jeg havde et hurtigt salg trods dårlig kommunikation i starten
Robinhus er et godt sted at sælge sin bolig, hvis du vil spare mange penge. Dog er der en del mere arbejde i at vise frem, end man skulle tro. Samt man bør afstemme 100% hvad der er fast inventar inden salg. Vores ejendomsmægler sagde det tog ca 3md at sælge (Hvilket vi var super skeptiske over) - køberne var fundet efter 1md Tip: begynder folk at handle pris og overtagelse ved fremvisning, så sig høfligt at de skal kontakte mægler.
Vi har været fuldt ud tilfredse
Fantasisk service. Altid hurtig til at svare paa spoergsmaal. Kan varmt anbefale Robinhus Nykobing F.
Magen til uprofessionel behandling skal man lede længe efter! Jeg føler mig godt og grundigt snydt af Robinhus /Peter Langerup. 2 ansatte på afdelingskontoret kan ikke finde ud af at kommunikere om hvad de hver især foretager sig. Og det kom jeg til at bøde for. Det er IKKE okay. d. 12.05.20 var min mand og jeg ude at se på et sommerhus. Samme aften aftaler vi en pris med sælger, og vi aftaler at begge parter næste morgen kontakter Robinhus og beder dem sende ogs en købsaftale. Som sagt så gjort. Dagen efter igen får jeg en mail fra Robinhus, hvor de skriver at de nok skal sende købsaftalen. Jeg vil efter sigende modtage den indenfor de næste 5 dage. Da den ikke dukker op, ringer jeg til Robinhus, og den samme dame, jeg tidligere har talt med, virker meget nervøs. En anden kollega har modtaget et bud på sommerhuset. Det er nu 6 dage siden Robinhus skulle have skrevet vores købsaftale. Vi har i mellemtiden været oppe og med sælger set sommerhuset én gang mere, og sælger og os (køber) er stadig helt enige om købsprisen. Vi giver hånd og siger ”tak for handlen”. Men det var Robinhus åbenbart ikke enige i. Den anden kollega blev ved med at påstå, at vi var nødt til at give et bud, fordi de havde fået et andet bud (6 dage efter vi bad om en købeaftale, vi kunne skrive under). For det bud, der var kommet var højere end den pris vi havde aftalt med sælger. Det er ikke lykkedes mig at få fat i afdelingslederen for afdelingen. Gad vide om han ved noget om dette rod, 2 af hans ansatte i afdelingskontoret har lavet. Jeg endte med at måtte betale 55.000 kr mere for sommerhuset end det, vi havde aftalt med sælger. Med det samme jeg får at vide, at jeg SKAL give et bud, forsøger jeg at få fat i sælger. Det kan jeg ikke for de har fået ”mundkurv” på. De må ikke tage telefonen og tale med os. Da vi for et par dage siden var oppe og få nøglerne til huset sagde sælger, at de ikke kunne forstå, hvorfor Robinhus havde opført sig som de gjorde. Den fuldstændigt vanvittige udvikling vores køb af sommerhus tog gav temmelig meget skår i glæden over at købe sommerhus. Hvad mon Robinhus har fået ud af dette mærkelige salg? Mere i provision? Både sælger og køber er meget overraskede og undrende overfor den besynderlige måde at handle sommerhus på. Det er dybt uprofessionelt og hvor er etik og moral henne? EDIT: Hej Peter Dit svar lyder rigtigt godt, men det passer bare ikke på vores situation. Der var jo kun én køber, da både sælger og køber henvender sig d. 13.05.20 for at bede Robinhus lave en købskontrakt og sende den til underskrift. Havde I gjort som vi bad om ville den anden kollega jo have vidst, at der var forhandling i gang, og derfor kunne hun have fortalt det til de andre, som ønskede at byde på sommerhuset ca. 6 dage efter vi bad om købsaftalen. Men de 2 damer har formodentligt ikke fået kommunikeret ordentligt med hinanden, og derfor handler de på hver deres henvendelse. Jeg ved godt der var meget travlt, men sådan noget må ikke ske. Ja, det er sælgers beslutning hvem de ønsker at sælge til, men når en ansat i Robinhus siger, de skal vente for at se om de kan få mere for sommerhuset, så er det måske svært for en sælger ikke at blive revet med. Jeg havde ikke forventet en undskyldning fra dig, Peter. Jeg ved det er meget svært at indrømme, hvis man har lavet en fejl. Hilsen Grethe
Channie Kasandra Bruun
Jul 09,2020Mægler var godt forberedt ved første møde, holdt mig ajour undervejs samt fik solgt hurtigt👏👏👏