Sallingsund Færgekro - Et historisk møde med naturen -
Sallingsund Færgekro blev indviet i 1938 og har i årtier været et velkendt mødested for både lokale og gæster, der søger ro og oplevelser i naturskønne omgivelser. Kroen er beliggende helt ned til Limfjorden og tilbyder en spektakulær udsigt over den ikoniske Limfjordsbro. I baggrunden strækker de frodige Legind Bjerge skov sig, hvilket skaber en helt unik atmosfære.
I dag drives Sallingsund Færgekro som både et hotel og en restaurant, hvor gæsterne kan nyde både faciliteter i takt med tiden, samt den ægte krostemning. Vores hotel tilbyder komfortable værelser med udsigt over fjorden, mens vores restaurant serverer både klassiske danske retter og sæsonbetonede specialiteter, alt sammen tilberedt med de bedste råvarer fra lokale producenter.
Kroen er et populært valg for både feriegæster, forretningsrejsende og fester som bryllupper, fødselsdage og andre arrangementer. Den historiske bygning kombineret med den storslåede natur gør Sallingsund Færgekro til et ideelt sted for et afslappende ophold, et godt måltid eller en uforglemmelig fest.
Fantastisk mad og skønne omgivelser. I bør dog få jer en ny hjemmeside ;)
I forbindelse med en rund fødselsdag afholdte vi en kombineret have- og teltfest lørdag den 5. august 2017. Da det efter vores forhold var en stor fest med 100 inviterede gæster blev Sallingsund Færgekro kontaktet for et samlet tilbud på borddæk- og pyntning, forret, hovedret og dessert, kaffe og kager, samt natmad. Desuden opvartning ved tjenere og køkkenpersonale. Forventningerne til festens forløb var skruet godt i vejret da dagen endelig kom. I samme åndedrag må det siges, at forventningerne blev fuldt ud indfriet og meget mere til. Sallingsund Færgekro´s personale med Jens Peter Skov og søster Bodil i spidsen tog pusten fra os alle med den professionalisme og faglige stolthed der kom til udtryk hele vejen igennem ved forberedelse, servicering af gæsterne og et ovenud veltillavet overflødighedshorn af indbydende og spændende retter serveret som buffet. Alt var vellykket, lige fra blomsterdekorationer, et fantastisk kokke/tjener team, mad der strålede om kap med den festlige stemning i teltet. Vores gæster udtrykte som vi, stor begejstring for Sallingsund Færgekro´s formåen, eller som en` af vore gæster udtrykte det "Man har altid store forventninger, når det er Sallingsund Færgekro der står for maden, og de forventninger blev mere end indfriet." Vi vil til enhver tid anbefale Kroen ved Fjorden, såfremt man ønsker sig en uforglemmelig fest. Anna-Marie Iversen Nykøbing Mors
Vi havde fornøjelsen af tre nætter i en af kroens luksus hytter ved campingpladsen. Vi havde vores to børne med (4 og 0 år). Hytterne er små sommerhuse med alt hvad man behøver. Sengelinned og håndklæder er af kvalitet som på et luksushotel. Vi spiste morgenmad og tre aftener middag på kroen. Morgenmaden er af god kvalitet og køkkenet lavede gladeligt grød til vores børn. Hver gang vi kom til restauranten var der fundet stole frem til vores børn og vi blev mødt med et stort smil fra alle de ansatte. Middagen om aftenen var perfekt sammensat af kokken og vi fik alle tre aftener en yderst smagfuld og fornem oplevelse af både mad og betjening. Kroen lever op til sit navn som gammel færgekro, med en hyggelig, uhøjtidelig og autentisk stemning, uden at gå på krompromis med kvaliteten.
We spent the weekend at Sallingsund Faergekro and had a lovely stay. Very happy with the rooms that seems to be newly renovated. And the food was absolutely delicious. Highly recommended!
Kører fra syd til nord for at nyde Sallingsund Færgekros bord. Morgen og aften - smil og glæde - nat med en god seng - og morgenbad: rent og dejligt nydes de varme og kolde dråber. Udsigten byder på vand og sejl under bro - gåturen på våde sko :-). Her er plads til stor som lille, gammel og ung samt let og tung. Du får velkomst, smil og service - af både ejer, oldfrue og øvrige ansatte - her skal du med drikkepenge huske at "STORKLATTE" Her tales jysk, fynsk og københavnsk. Så kom frit frem fra nær og fjern - vi anbefaler Sallingsund Færgekro af hele vores ❤️ Alice&Ib
Dejligt sted med rigtig god mad og personalet er bare perfekt vær at besøge
Min kone og jeg havde fornøjelsen af at fejre bryllupsdag på Sallingsund Færgekro. Vi havde valgt et gourmetophold med en overnatning, og det var i sandhed gourmet og en stor, stor fornøjelse. Formidabel lækker 6-retters middag og nogle fantastiske vine. Og restaurantpersonalet var i særklasse. Vi boede i hovedbygningen med udsigt over fjorden og broen - utrolig skønt. Som én, der er vokset født og opvokset omkring Limfjorden, kender jeg til den hedengangne Limfjordens Perle på den modsatte side af Salling, der i dag er Farsø Efterskole. Sallingsund Færgekro er efter min mening Limfjordens nyfundne perle, som kvalitetsmæssigt langt overstiger den oprindelige - og så til en absolut rimelig pris!
Kan kun anbefale at man tager på Sallingsund færgekro, det er et helt fantastisk sted. Meget meget lækker mad og super betjening og beliggenheden er så skøn. Så helt klart et sted jeg kan anbefale. Og et sted jeg vil glæde mig til at besøge igen :-)
Jeg havde den 10. juni inviteret ca. 70 gæster til fødselsdag på Sallingsund Færgekro. Det blev en fantastisk fest i utroligt smukke og velholdte omgivelser ved Limfjorden. Alt blev, som det var lovet og aftalt. Det blev en helstøbt fest, som jeg og mine gæster sent vil glemme. Der blev skabt en stemning, hvor alle fra mindre børn til min 91 årige svigerfar havde en herlig aften. Meget ros fra gæsterne: “vin og mad i særklasse” og “imponeret over betjeningen”. Herfra en stor tak til Jens Peter og personale. Det kan ikke gøres bedre!
Vi har haft nogle skønne dage på Sallingsund Færgekro. Vi kan varmt anbefale kroens gourmet middag - maden er sublim - og personalet er i særklasse - man føler sig simpelthen SÅ velkommen. Det er bestemt et sted, vi vil besøge igen... og igen:)
En spotdeal med 4 retter og vinmenu: Alt var godt, meget fine værelser med udsigt, servicen upåklagelig, beliggenhed og omgivelser pragtfulde, men maden var nærmest sublim, smagsmæssig utroligt godt afstemt med tilhørende vinmenu, fint præsenteret af søde og kompetente tjenere. Morgenmaden med bla. special oste og perfekt kogte æg; ikke en finger at sætte nogen steder. Havde gerne betalt fuld pris for det hele, havde ikke store forventninger før ankomst, men vil gerne hermed anbefale Færgekroen til Feinsmeckere og andet godtfolk, der vil forkæles.
Søndag den 21 maj vi vi 7 voksne og 2 børn ( 1 & 5 år ) på Sallingsund færgekro. Forinden var der bestilt bord til kaffe med kage. Der var indhentet telefonisk tilbud for kaffe med kage til ca. 50-55 kr pr kuvert. ( her bliver det oplyst der 2 børn samt 3 voksne der ikke drikker kaffe.) Der bliver igen ved ankomst oplyst, der er 3 voksne som ikke drikker kaffe. Ved betaling der bliver vi afkrævet 95 pr kuvert. + naturligvis for sodavand. I først omgang var de 2 børn også 95 pr kuvert. + sodavand. Blev nedsat til 47.50 pr barn + sodavand. Vi blev oplyst børn er normalt 1/2 pris. Både De 2 børn og 3 voksne som ikke drak kaffe men tilkøbt sodavand har altså også betalt for kaffe..? og ikke kun kage som de fik. 7 voksne og 2 børn ( 1 & 5 år ) 920 kr for kaffe m/ lagekage 2 stk. småkager pr pers. 4 sodavand og 1 glas æbeljuice. Kroen har efterfølgende oplyst – kage koster 55,00 småkager 15,00 kr og kaffe 35,00 kr. Kroen har også oplyst det kun var lagkagen de afgav tilbud på…! Så pas på her betaler i for kaffe i ikke får også som barn. Endvidere var personalet ikke særlig villig til at finde 2 sugerør til de 2 børn.
Afholdte Bryllup på kroen for ca. 140 gæster og har ikke en finger at sætte på kroens fornemme opvartning, omgivelser og deres lækre mad!! Kan varmt anbefales!!
Bryllupsfest på Sallingsund Færgekro kan kun anbefales :-). Fantastiske omgivelser, enestående og smilende personale og uovertruffen mad. Efterfulgt af lækker morgenbuffet næste dag.
Meget dejlig oplevelse på trods af vejret (havgus). Perfekt behandling fra personalet. Lækkert mad og fin vinmenu. Risskov
Min kæreste og jeg tog et weekendophold på Sallingsund Færgekro. Super god oplevelse med et fint værelse, dejlig mad og skøn natur. Kan også fremhæve vinkortet, som var helt i top.
Vi valgte stedet, da vi blev sulten. Vi vidste så bare ikke at hvis man betalte 200kr for en rødspætte eller æggekage, så blev man IKKE mæt!! Spild af penge, og det eneste som smagte, var sodavanden, og senneppen.
Vi blev taget rigtig godt i mod, af nogle rigtige søde piger, vi fandt os et bord og satte os til rette, vi fik menu kortet og kiggede noget på det, prislejet lå meget højt. Men vi valgte at blive og da vi havde bestilt, og maden kom kiggede vi noget igen, det fortrød vi hurtigt, fordi tallerkenerne var næsten helt tomme. På menukortet var der en af retterne som lød; Dansk æggekage ( min. 2 pers) den valgte vi, som en af tingene. Vi havde selvfølgelig tænkt, at når der stod min. 2 Pers. så skulle man være to til at have retten. Men da vi så skulle betale æggekagen og resten af maden, havde de taget æggekage to gange og det kostede 148kr pr. Pers. som der ellers stod på menukortet at det var for 2 personer. Udover det skulle vi betale for at få åbenet det varme køkken. Vi spurgte så en af medarbejderne, hvorfor de havde taget den af to omgange, og det eneste svar han havde var "Det har jeg fået af vide man skal", der skal det hurtigt siges at vi følte os rigtig røvrendte! Men hvis man skal spise der, skal man huske det fine tøj og pengepungen. For en dyr omgang bliver det.
Vi var 3 ældre damer(koner) der onsdag den 02.07.2014 ville fejre vores 75 års fødselsdag med en god middag og vi havde fået anbefalet Sallingsund færgekro, og havde reserveret bord til kl. 18. Vi glædede os rigtig meget og ankom glade og forventningsfulde. Ingen kom for at modtage os og efter at have stået og ventet lidt begyndte vi selv at kikke efter et bord til tre. Der var ingen reservationssedler med navn på bordene. Vi fandt et som vi var ved at placere os ved, da en tjener kom og henviste os til næste bord, som også var til tre. Jeg havde bestilt med udsigt og han sagde at udsigten var den samme. Det var den bestemt ikke, idet vi kikkede direkte ind i et mægtigt stort grantræ, som spærrede for hav-udsigten. Vi fik menukort og bestilte - en vegetarret, en wienerschnitzel og en stegt hel rødspætte. Men sidstnævnte havde de ikke - nå ? på en færgekro - jeg var meget skuffet. Der var stjerneskud og rødspætfiletter - så jeg valgte rødspætfiletterne, men smagen er slet ikke det samme som en hel rødspætte. Vi bestilte hvidvin og fik en riesling, som tjeneren havde fundet med meget besvær, sagde han til os og jeg mener da en riesling er meget almindelig. Vi godkendte den og han lod prop og plastichætte ligge på bordet. Fik dejlig brød mens vi ventede på maden. Han stillede bare flasken på bordet og da der er ventetid på den gode mad (ca. 40 min.) ville den jo blive varm, så vi måtte bede om en iskøler - det havde han slet ikke tænkt på. Maden kom og den var velsmagende. Da vi var færdige ca. kl. 19.20 kom han og tog vore tallerkener og vi kunne ikke spise dessert, men bestilte kaffe, som vi havde lidt snak med ham om. en alm. kaffe - en espresso og en irish kaffe. Han var forbavset over den irske og espressoen kunne han ikke lave da de manglede maskinen til det, men han kunne ikke overtale ejeren til at købe en, fortalte han os. Vi bestilte den nævnte kaffe.Der blev ikke ryddet af bordet - der stod skåle med kartofler, brasede kartofler, persillesauce, smørsauce og tomatsauce. Vi ventede pænt og drak resten af vinen og vi ventede og vi ventede. Kaffen vil man jo gerne have ret hurtigt efter et hovedmåltid. Da klokken var 20.15 måtte vi kalde på en tjener (en kvindelig, som ikke havde vores bord) og sagde vi ville have regningen, da kaffen ikke var kommet. Hun undskyldte og kaldte på vores tjener. Han kom ret hurtigt med regningen (det kunne han ) og vi påtalte, at vi ikke kunne forstå , hvorfor han ikke ryddede bordet helt, ( dette svarede han slet ikke på) - og hvor kaffen blev af, ca 3 kvarter efter vi var færdige. Han havde glemt den og undskyldte bare. Ikke noget med at ville lave kaffe til os uden beregning som et plaster på såret - så vi betalte regningen og kørte hjem -godt skuffede over betjeningen på den dejlige omtalte færgekro - og lavede os en kop kaffe derhjemme, og vi er enige om, at vi ikke skal på Sallingsund færgekro igen. Venlig hilsen Bodil Lærke Nielsen
Ann Marie Bovbjerg
May 23,2018Ventede på maden og fik det aldrig