EBAS giver dig indsigt i din ejendom.
Vi er førende indenfor energi- og bygningsrådgivning og vores fokus på vores rådgiveres individuelle kompetence- og højt uddannelsesniveau sikrer dig vores høje kvalitet.
Vores rådgivere besøger mere end 15.000 boliger hvert år.
EBAS’s rådgiverkorps består af byggesagkyndige, energikonsulenter, ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører.
EBAS er 100% ejet af NRGi - et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere.
Bad specifik om at blive ringet op ved besøget da jeg ikke havde mulighed for at være på ejendommen under gennemgangen, dette er ikke sket, hvorfor rapporten faktisk ikke er med korrekte oplysninger.
De var hurtige til at aftale en tid og kom til den aftalte tid. Medarbejderne der var her og gennemgå huset var flinke og forklarede deres observationer godt.
Okay men der skulle laves ændringer i energi rapporten efterfølgende pga fejl.
Flink behandling
En yderst behjælpelig og fin gennemgang af hus med forklaringer i kølvandet Ingen tvivl om hvad der skal laves og hvorfor Fantastisk :)
Supergodt forløb. Aftale over nettet var rigtig nemt. Byggesagkyndig og elektriker dukkede op som aftalt. Meget kompetente og imødekommende. Havde studeret sælgeroplysningerne på forhånd. God mundtlig gennemgang fra begge efter deres gennemgang af huset. Rapporterne kom allerede hhv. samme dag og dagen efter. Vi havde valgt den store pakke med fotodokumentation for de forskellige fund, hvilket gjorde det meget let og overskueligt at følge rapporten. Eneste lille minus var oplevelsen af, at rapporten et par steder fremstod mere negativ end den mundtlige gennemgang; på trods af at netop de par punkter var diskuteret indgående i den mundtlige gennemgang. EBAS kundeservice håndterede efterfølgende afklarende spørgsmål vedr. dette på rigtig god og sober måde - hurtig respons på henvendelse og rimelig svartid på de stillede spørgsmål. Alt i alt en rigtig god oplevelse - helt klart til en stjerne mere, vis blot den mundtlige gennemgang og den skriftlige rapport havde været tættere på hinanden.
Mærkværdig kundeservice politik. Da jeg skrev en anmeldelse af EBAS der laver tilstandsrapporter, valgte de rapportere min anmeldelse til Trustpilot, fordi de mener at den strider mod Trustpilots retningslinier. Det gør den dog ikke. Men nu fandt jeg ud af hvorfor det var smart af dem. Der sker nemlig det, at imens denne anmeldelse behandles af Trustpilot, så kan jeg ikke skrive andre anmeldelser af dem. Nu er det heller ikke fordi jeg har lyst til at skrive flere men de har sendt et direkte svar til mig, som er en lang løgn. De holder stædigt fast i at deres byggesagkyndig har ret i hans antagelse om tilstanden af undertaget på trods af, at en anden byggesagkyndig er lodret uenig med dem i dette, samt et tømrefirma fra Hillerød som ligeledes har tilset loftet. Det er så skuffende at have brugt så meget tid og så mange penge på både tømrefirma, ny rapport og så samtidig bare få at vide at de da sandelig ikke har tænkt sig at kreditere deres fejlagtige rapport. Det er bevist at den rapport de har udarbejdet ikke er korrekt. Hvorfor vælger man så, som virksomhed at holde fast i det. Pga. 3500,- kroner?! Det er i mine øjne ikke særlig smart kundepolitik. Jeg har bygget to virksomheder op og solgte den sidste for 4 år siden og i mine forretninger havde vi ihvertfald en hel anden tilgang til det, hvis vi lavede fejl. Hvilket jo sker. Det kan ikke undgåes. Men det kan undgåes at fortsætte fejlen. Både for kundens og virksomhedens skyld. EBAS ejes 100% af NRGi og måske er der nogen iden forretning der skulle se på hvilken kundepolitik/rma politik man benytter i EBAS. Jeg håber at EBAS's egen ledelse er blevet opmærksomme på at de har folk siddende der snyder deres kunder udelukkende pga. stædighed og uvilje til at se tingene fra deres kunders side. Trist. Trist. Trist... Hilsen Peter Øberg ------------------------------------------------------------------------- Herunder svar på jeres kommentar til denne anmeldelse: Kære Udviklingsdirektør Ernst Eskildsen Du må meget undskylde men jeg er jo af en hel anden opfattelse end dig i denne sag. Jeg har betalt jer penge for at udføre et stykke arbejde. Det har i ikke formået at gøre korrekt. Nu beder jeg så om at i giver mig mine penge tilbage. Det er egentligt ret simpelt. Jeg har nu en ny rapport fra en anden byggesagkyndig. Så jeg kan komme videre med mit salg. Desværre er de to meget interesserede familier blevet skræmt af jeres rapport og dvs. at salget af ejendommen ikke er sket. Jeg har derfor nu haft udgifter til: EBAS, Tømre firma fra Hillerød, Ny tilstands rapport, plus at jeg bruger og kommer til at bruge en masse tid på denne sag da det ikke er noget jeg har tænkt mig at finde mig i. Slutteligt skal du vide at det ikke er fordi jeg er en gammel sur mand eller noget i den retning. Jeg føler faktisk helt oprigtigt at virksomheden EBAS har snydt mig og taget mine penge uretmæssigt. Og mit råd til dig er at du istedet for at gå op i hvis navne der står her på siden (sammen med mit iøvrigt) skulle tage og medvirke til at løse denne sag. Omtalte medarbejder var ikke blot ubehagelig overfor mig men også min 76 årige mor, der var med på adressen den dag han lavde sin fejlfyldte rapport. Det er fuldstændig udelukket at jeg vil acceptere sagen som den står nu. Så jeg opfordre igen til at i kommer på banen med en løsning istedet for at vi skal fortsætte dette tidsspilde. Med Venlig Hilsen Peter Søndergaard Øberg
en meget dygtig ,grundig og kompetent udført opgave,med en meget sympatisk og jordnær person
Tilstands rapport energimærke og el rapport
Vi fornemmer, at det er 2 fagligt, kompetente folk, vi har haft besøg af.
God og professionel ydelse og en god dialog om eventuelle udbedringer
God oplevelse.
god service ;-) Andreas
super god behandlingn
Tilstands rapport misbrug. I forbindelse med et hus salg, har jeg haft en byggesagkyndig fra EBAS til at lave en tilstands rapport på mit parcelhus fra 1998 (et Bulöw Nielsen hus) Han har givet undertagets beskaffenhed flere K3'ere Jeg har ikke kunne forstå hvad det er han mente der var galt med det undertag. Hele loftet er fint og tørt. Der er udluftning og alt ser pænt ud. Jeg har haft et tømrefirma ude og kigge og de kunne slet ikke se hvad han mente. Efter mange skriverier og telefon samtaler med byggesagkyndig fra EBAS så opgav jeg. Jeg har betalt 1800,- til tømreren for at bistå og 7800,- til EBAS for en rapport der er ubrugelig. EBAS mente at det rigtige at gøre var at fjerne hele taget fra huset og skifte undertaget. Dog ikke at det var absolut nødvendigt men det ville være den bedste løsning. Jeg kontaktede nu et nyt byggesagkyndig firma og fik dem ud. Han var fuldstændig uforstående overfor den rapport EBAS havde lavet og stregede næsten alt de havde påført som fejl. Deriblandt alle K3'ere på taget. Ydermere foreslog de at jeg klagede til myndighederne over EBAS da det efter deres mening tydeligt havde mistolket reglerne i en meget voldsom grad. Så nu kan jeg se frem til en længere sag da jeg selvfølgelig agter at klage over dem samt kræve det jeg har brugt på den ugyldige tilstands rapport bliver krediteret. Hvis andre har brug for vejledning i at klage så kan i søge på: Disciplinær- og klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige Det koster 275,- at starte klagesagen. Jeg skriver denne anmeldelse af 2 årsager 1. For at informere andre om at det ikke er altid EBAS er det rette valg hvis man har brug for en korrekt tilstandsrapport. Der er sikkert mange der har fået god behandling. Desværre har den behandling nok kostet mig et salg, da 2 familier er blevet afskrækket af rapporten. 2. Jeg vil have den betaling EBAS har modtaget for tilstands rapporten krediteret. Det har taget 3563,20 + moms for at lave en rapport der er forkert og det vil jeg under ingen omstændigheder betale for. Mvh Peter Øberg
God kommunikation. Gode til at forklare deres vurderinger. Fair behandling - også prismæssigt. Tiltalende konsulenter.
Desværre sad person på ejendommen tilbage med en dårlig oplevelse Ikke særlig professionelt håndtering.
Fin og hurtig gennemgang og god dialog med rådgiver.
Jeg har været meget tilfreds med besøget.
Jette Schultz
Apr 23,2019Vi fik en seriøs og kompetent behandling, svar på alle vores spørgsmål, ligesom opgaven blev løst med største akkuratesse.