Diamond Spa i Sivotai 2021 - Rhodos 2020 - i år Mikros Paradisos i Sivota, vi glæder os allerede - kun positive oplevelser, vi rejser helt sikkert med Primo igen.
Stop nu det brok om tillæg for brændstof, hele verden står i en unormal situation. Det er også blevet dyrere at tanke bilen, pt er det bare sådan det er. Vi ser frem til Primo Tours skal flyve os til Kreta om ikke så lang tid, incl en ekstra regning på fly brændstof :)
Primo Tours har orden i sagerne og dygtige medarbejdere både i Danmark og ude på deres rejsedestinationer .
DREAM FAMILY CLUB Nu har jeg før brugt Primo Tours, og været godt tilfreds, men det bliver så også sidste gang. Vi ankommer til hotellet, hvor alting indtil videre har været godt, men da vi for vores værelse kravler der nok 1000 myrer overalt på gulvet. Vi for hotellet til at sprøjte, og tænker det burde være nok, og vi går i seng om aftenen, hvor der kun er få myrer der kravler rundt. Næste dag da vi vågner, er der myrer overalt, i alle vores senge, overalt på gulvet, vi havde nogle colaer og slik på bordet, som lignede en myretue da de havde angrebet alt på bordet. Min ene søn var blevet angrebet af myrerne, så han havde nok 50 røde knopper som gjorde ondt. Vi brokkede os til hotellet, som sagde vi skulle forvente myrer i det område hvor vores lejlighed var. Ligeledes var rengøringen blevet glemt i vores lejlighed, det er så hvad der kan ske, og ikke noget vi brokkede os over. Airconditionanlægget virkede ikke, og da jeg spurgte hotellet om de kunne fixe det, fik vi bare at vide det først blev lavet om 2 uger. FEDT. Vi har givet over 40.000 kr. for rejsen, og at der ikke var gjort rent, og aircon ikke virkede, det skulle jeg nok overleve, men et værelse med myrer overalt som angreber os og alt slik og sodavand vi har til at stå, det er f….. for dårligt.
Utrolig smuk beliggende hotel. Vi var 3 par/ familier. Havde “egen” swimmingpool. Pænt rent. Ok morgenmad Hjælpsomt personale. Hotelejer utrolig uforskammet og ikke hjælpsom
Det er første gang vi er rejst med Primo Tours men ikke sidste gang, men har virkelig en følelse at de har styr på det hele fra start til slut. kan varmt anbefale at rejse med dem vi har haft 14 skønne dage i Tyrkiet der var god service før vi rejste og god service da vi skulle hjem. tak for god servise og forsat god sommer til jer. hilsen Marlene og Anders
Vi har lige været 2 uger på Kreta, og har haft en rigtig dejlig ferie. Skøn mad, fantastisk vejr og hotellet vi boede på lå lige ned til stranden med egne liggestole til fri afbenyttelse. (Marita, Agia Marina) Vi fik hjælp af vores rejseleder til at blive meldt på et dykkercertifikat kursus, hvilket var en fed oplevelse. Og så fik vi også hjælp til at leje en bil en enkelt dag, hvor vi kørte til Sfakion. En lille hyggelig by med egen strand uden særlig mange mennsker. Godt sted at snorkle, da vandet var helt rent. Og god billig mad lige ned til vandet. Alt i alt en perfekt ferie. Vi er meget glade for at rejse med Primo tours, og for den fine hjælp man kan få af rejselederne dernede:-)
En dejlig varm uge i Paleros er forbi. Mødt af søde, smilende og meget informerende guider Maria og Julie. Thalassa hotel og spa har meget imødekommende personale. Beskrivelsen af hotellet er passende. All incl er ikke at fortrække - det er for ensformigt, men byen mange fine restauranter. Hotellets græske aften er rigtig fin, både med mad og underholdning ( som kun bliver sjovere hvis man selv deltager). Eftersom der er meget kuperet terræn særligt ved hotel og strand er den som i beskrivelsen ikke velegnet til gangbesværrede men heller ikke til personer med luftvejsproblemer. Der er en fin stenstrand, flot natur og for de som vil vandrer er der gode muligheder. Vi benyttede os kun af en enkeltoplevelses tur, som var til et marked. Det er var en fin halvdagstur. Vil man gerne rundt at se noget, kan det anbefales at leje en bil. Der er ingen busser i mange kilometers afstand. Primo tours er betryggende at rejse med-det er sket før og kommer til at ske igen :-)
Vi har haft en super god ferie på Mallorca. Vi blev inden afrejse ringet op af Primo Tours, hvor de spurgte ind til evt. spørgsmål og ønskede os en god ferie. Flyet var 2 timer forsinket, hvilket resulterede i senere ankomst til Mallorca. Overordnet betragtet har vi haft en fantastisk ferie. Hotellet, all inklusive samt personalet var helt i top. Et kritikpunkt vil dog helt klart være, at der ikke var mad, frugt, koldt vand ol. klar, da vi ankom til hotellet kl ca. 01.00.
Oceanis Beach hotel på Rhodos. Super lækker, altid rent og maden var lækker. Alt vedr rejse, opsamling og møde med guider fungerede rigtig godt. Dejligt der er en vand i opsamlings bussen, når man lander nede i varmen.
er netop hjemvendt fra Side Dream Family Club. kanon oplevelse og dejlig service, eneste minus var at der manglede 2 opredninger, et i hver af vores 2 værelser. vil vil dog gerne kontaktes for at booke et ophold til 15 personer til næste sommer, samme sted
Har lige været på ferie i Tyrkiet Alanya, diamond hill resort hotel. Stor ros til alle guiderne, og det er så dejligt at de lige giver et kald nogle dage før afrejsen til destinationen. Dejligt hotel, lækkert mad og personalet er super søde. Et godt hotel til børnefamilien, tæt på privat strand 5-10 min gang fra hotellet. Kommer gerne igen og nyder at rejse med Primo Tours. Med venlig hilsen René
Dårlig "forsvarelse" af brændstoftillæg - De udnytter blot reglerne. Der er fremsendt 400,- kr i efterbetaling, pga. "forhøjet" brændstof. Flybrændstof er dalet en del, så at komme at efterkræve 400!! kr PR mand, det jo vanvittigt, alene på flytransporten! Kan på ingen måde anbefale folk at rejse med Primo Tours, når de udnytter situationen/reglerne pt. Vis dog med stort fedt, at der KAN forekomme brændstoftillæg ved bestilling, fremfor at drive forretning på den måde!!
Vi havde en dejlig uge på meganisi i Grækenland. Hotellet levede ikke op til de 4 stjerne som det havde, men det gjorde udsigten tværtimod. Udsigte var fabelagtigt alle steder på øen, hvor vandet kunne ses fra! En god anbefaling til andre, som skal til meganisi; Så er det, at tage med på bådturen. Man hør en masse om den græske historie, samt får besøgt en masse flotte steder. Maja og Camilla som er de eneste 2 guider på meganisi, er super skønne og gør deres bedste for, at i får den bedste uge på meganisi! Helt klart en anbefaling her fra
Var med Primo Tours i Tyrkiet i sommerferien. Bedste tip er udflugten til bl.a Dim Cay floden hvor vi fik tyrkisk morgenmad på en slags tømmerflåde og bagefter en dukkert i floden. Der var også et besøg i en moske og en frugtplantage, hvor vi fik smagsprøver.
Brændstof tillæg. En sludder for en sladder er hvad jeg har fået som svar på mit spørgsmål angående B tillæg. Du svarer, at i beregner B tillægget fra afgang til afgang. Det er netop det, i IKKE gør. Prisen på brændstof var jo faldet med 14% ved afgang og til 17%, da vi skulle rejse hjem i forhold til d 27 maj. Jeg er også utrolig ked af, at jeg skal klage igen Gunner Jepsen.
Sidste rejse med Primo Tours var til Achilles Paradise Kreta i 14 dage og rejser gerne der til igen, alt gik godt rejser gerne med Primo Tours igen.Leif
Vi vælger altid primo tours. Vi føler os trykke og der er altid hjælp at få, hvis vi skulle få brug, for det 🌞
3. Gang med Primo Tours til Sivota✈️😎🌞det er en græsk perle 😁Som altid yders god service både før og under rejsen, rigtig gode guider med smil på læben. Vi boede på Diamond Spa for 2. Gang og også her fungerer tingene perfekt eneste minus er at voksen poolen ikke fungerer som det så enten fjerne skiltet eller gør noget ved det. Vi rejser selvfølgelig med Primo Tour igen😏
Helle Rahbek
Aug 06,2022Paleros. Vi har tidligere rejst med Primo Tours og også denne gang er vi meget tilfredse. Guiderne var yderst servicemindede, søde og smilende. Hotellets personale var ligeså. All inklusive var ikke overvældende. Udvalget af mad var meget sparsom og ikke særligt varieret. Paleros er en lille hyggelig by der ikke føles overrendt af turister. Flere gode spisesteder og hyggelig græsk stemning på torvet. Hotellet ligger ca 15 minutters gang fra byen.