Ingen anbefaling herfra! Bruger 4 måneder på at udbedre skaden af to store huller over vores hoveddør, som deres elektriker havde forudsaget, da han skulle sætte en ladestander op et helt andet sted på huset. Fejl kan altid ske, hvilket vi også fra start viste stor forståelse for. Men hvordan man håndtere et klageforløb efterfølgende, siger meget om den enkelte virksomhed. Deres afdelingsleder var tydeligt ikke denne opgave voksen, og ikke forstået at god kommunikation og service stadig betyder noget i 2022.
Kort efter vores hus køb konstaterede vi flere grove fejl på huset. Ingen af fejlene fremgik af tilstands rapporten. Alle fejl kunne være fundet VISUELT ved undersøgelsen af huset. Ved kontakt til Factum2 , blev vi bedt om at rette henvendelse til ejerskifte forsikringen og se, hvor langt vi kunne komme her, inden de ville overveje at gå ind i sagen. Efter måneders kamp med forsikringen (Gjensidige), fik vi dækket et mindre beløb (tilskud) til udbedring af flere af skaderne. Grundet skadernes karakter og 9 måneders kamp med Gjensidige, var vi nødt til at få ud bedret flere af skaderne - Tag, råd i sokler mm. Ved fornyet henvendelse til Factum2 opl., at de nu skulle have dokumentation / fotos mm over skaderne de ellers ikke ville overveje at gå ind i sagen. Og ingen af fejlene måtte være udført. Det havde jo været nødvendigt pga af vandindtrængen, utæt tag/ovenlys mm. Så bliver det svært, da det er selskabet der har fotos, rapporter fra taksator mm. Herefter flere mails med “jura sprog” og for menigmand flere steder nærmest uforståeligt indhold. Indtryk af, at Factum2 ikke på noget tidspunkt havde overvejet, at gå ind i sagen trods grove fejl fra deres medarbejder. Den sidste mail slutter med at, "sagen anses som afsluttet fra deres side” samt "vejledt om klagemulighed" over den bygnings sagkyndige, der udarbejdede tilstands rapporten. Vores tilstands rapport er ikke det papir værd den er skrevet på. En helt unødvendig udgift til os for udbedring af skaderne på ca. 150000 kr pga. en dårlig og yderst mangelfuld tilstands rapport. Underlig man kan slippe godt fra det.
Fik lavet en Energirapport hos Factum2. Super hurtigt og venligst svar. God pris og ekstremt hurtig betjening. Vi er yderst tilfredse!!
Yderst tilfreds med vores boligrådgivning af Mads fra Factum2 Silkeborg. Mads tilsidesatte privat aftale for at kunne være med os på fremvisning med ekstremt kort varsel. Vi oplevede en præcis og kompetent rådgivning, som gav os klarhed og ro i maven omkring vores boligkøb. Vi vil til hver en tid anbefale at tage Factum2 med som boligrådgiver. Der skal lyde mange tak fra to tilfredse kunder.
Trygt, godt & enkelt. Martin trådte til med (ekstrem) kort varsel og alligevel stor fleksibilitet. Vi forstår nu tilstandsrapporten til fulde, forstår omkostningerne ved evt. udbedring af fejl & mangler og føler os tryggere i det, som for os er en meget stor beslutning: et huskøb. Dén ekstra gode nattesøvn og ro i maven er alle pengene værd. Stor anbefaling herfra
Factum2 vi har været yderst tilfredse, vi fik hurtigt dygtige og kompetente folk ud til både tilstandsrapport, energimærkning og el eftersyn. Vi er meget tilfredse og vi giver en klar anbefaling herfra.
Har lige haft besøg af Thomas og Mads fra Factum2 som monterede en ladebox, super flinke personer, super flot udført arbejde og super service, så stor ros herfra 🤞 Michael fra Køge
Vi køber og overtager en ejendom d. 3. august 2020 i Thisted. Tilstandsrapporten er fra 2020 og udarbejdet af Factum2 i Thisted. Huset er tidligere solgt i 2018 med tilstandsrapport udarbejdet af samme beskikkede byggesagkyndige. I tilstandsrapporten er der i punkt 2.1 notereret et forhold med karakteren K1. Forholdet er beskrevet således: “Fuger i murværk er enkelte steder delvist udfaldene. Ses f.eks i gavl mod syd.” Dette tænker vi ikke nærmere over men ved overtagelse af huset ser vi imidlertid at alle fugerne, bortset fra nordsiden af huset, er skadet og kontakter derfor en række lokale murermestre. De mener alle at tilstandens karakter er fejlvurderet som K1 når der synligt er tale om K2 eller K3. For dem er det tydeligt at fugerne er langt mere forvitrede end omtalt i tilstandsrapporten. Sydgavlen, der omtales i tilstandsrapporten, er ligeledes den gavl der har lidt mindst skade, sammenlignet med de andre. Der er ligeledes forvitringer og udfald i fugerne på sydsiden, der slet ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Derudover er der også andre mangler i tilstandsrapporten. Blandt andet er der sætningsskader omkring garageporten og ligeledes er flere gulvfliser nedsunkne, både i køkken og stue. Håndvasken på et badeværelse er ligeledes revnet. Beskrivelsen i tilstandsrapporten og det faktiske forhold er modsigende ift. til definitionen i Håndbogen for Byggesagkyndige, paragraf 5.4.11, der siger at: “Skadesbeskrivelsen: skal være en kort og præcis redegørelse for de observerede fysiske forhold, hvor også præcisering af omfang og udbredelse fremgår. Der må ikke være forvekslingsmuligheder med andre, nuværende eller senere opståede forhold. Skadens placering på bygningen/bygningsdelen skal være entydigt beskrevet, så skaderne kan genfindes på bygningen af brugerne.” Murermestrene har gjort det tydeligt at forholdende skal udbedres indenfor en kort årrække, hvis ikke der skal trænge vand i murværket. Vi ønsker selvfølgelig at få omfuget de omtalte skader, men mener ikke det er vores økonomiske ansvar da tilstandsrapporten tydeligvis er mangelfuld. Vi kontakter derfor vores ejerskifteforskring, Frida. De nægter pure at anerkende forholdet, og en klage mod dem hos Ankeklagenævnet for forsikringer, har desværre ikke positivt resultat. Vi kontakter først Factum2 i Thisted for at få deres holdning og den beskikkede byggesagkyndige er meget uforstående overfor problematikken. Factum2’s jurist svarer følgende omkring forholdende: “Jeg tror desværre ikke vi kommer meget videre herfra. Den bygningssagkyndige kan ikke genkende de forhold du gør gældende, og fastholder at rapporten er retvisende.” Vi anmoder derefter om at få fremsendt fotodokumentation fra udarbejdelse af tilstandsrapporten, for at se om det er ens med tilstanden ved overtagelsen. Dette nægtes: “Vi udleverer desværre ikke billeder fra den bygningssagkyndige besigtigelse. Disse bruges primært i forbindelse med internt brug.“ Billederne kunne ellers med fordel være brugt som dokumentation til den videre klage. Der undrers over hvorvidt ankeklagenævnet efterfølgende har spurgt ind til fotodokumentation. Vi klager derefter over Factum2, Thisted til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Klagenævnet stiller en skønsmand til rådighed, der konstaterer følgende: ”...huset er opført i 2010 og er med blankt murværk overalt. Mod øst er der nogle dårlige fuger og en udbedret vandret fuge. Mod vest er der flere dårlige fuger i gavlen og hul ved gesimsen samt en del skjolder på murværket. Mod syd er der flere dårlige fuger i gavlen og enkelte dårlige fuger i facaden samt revne i fuge over portåbning. Skønsmanden vurderer, at en del af skaderne er anført i tilstandsrapporten, men skaderne i syd- og vestgavlen burde, som de ser ud nu, også være stedfæstet og beskrevet i tilstandsrapporten.” Den beskikkede byggesagkyndige giver, ved gennemgangen med synsmanden, udtryk for at hans primære ansvarsområde ikke er murværk. Desværre afgøres sagen med klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige ej positivt, da vi ikke “til fulde har bevist at skaden var til stede ved overtagelsestidspunktet”, selvom fotodokumentationen maksimalt var taget et par måneder forinden. Skaden er langt mere omfattende end det fremgik af tilstandsrapporten, hvorfor vi ved en korrekt udarbejdet ejerskifteforsikring kunne have taget forbehold. Alt i alt en dårlig oplevelse med klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Factum2 og Factum2’s ejer i Thisted.
Fik lavet tilstands rapport og el eftersyn af factum2. Tilstandsrapport var en god oplevelse, hvor der blev gjort opmærksom på forventede fejl, og mangler i et hus fra 1974. El rapporten var også en god oplevelse, hvor der var en god dialog med factum2´s el installatør, da el installationerne er svære at vurdere når huset er bygget i 1974, men færdigmeldt i 1975, og der i mellemtiden, er kommet ny lovgivning på installations området. Alt i alt en god oplevelse, og kan anbefale factum2
Har netop fået installeret ny ladestander. Oplevelsen var helt i top - super service med et forrygende humør og en god indsats - også når det drillede lidt undervejs. Kan klart anbefales!
I forbindelse med min families køb af elektrisk automobil har vi ønsket at kunne lade denne op derhjemme i privaten. Igennem Aura El fik vi tildelt en installatør fra factum2 ved navn Thomas. Vores hus ligger et sted, hvor det er svært at etablere en ordentlig jordforbindelse, så det var ingen let opgave. Thomas klarede det dog rigtig flot og fik afleveret et styks smukt arbejde.
Har lige fået opsat samt installeret en zaptech home ellade boks via aura og factum2. Installatøren Thomas fra factum2 var venlig, meget serviceminded og vejledte professionelt omkring opsætning af boksen. Er meget tilfreds med slutproduktet og kabelføring mv. var helt i top. Vh. Peter, Tendrup Møllevej, Hornslet
Yderst høflige og kompetente
Vi har lige fået installeret el-ladeboks gennem Aura/Factum2 (Morten) godt arbejde og fin vejledning - kabelføring over loft med papiruld - Morten kørte ikke før alt var gennemtestet og brugbar, så vi er godt tilfredse 👍🏻
Super oplevelse med opstilling af ladestandere til elbil ved sommerhus og hjemme. Det var den samme installatør, Thomas, som opsatte begge ladestandere, perfekt arbejde, han kan stærkt anbefales.
Umiddelbart en god oplevelse med gennemgang af bolig inden køb. Desværre har vi efterfølgende erfaret at vi er blevet rådgivet forkert da vi blev fortalt at vi kunne vælte nogle vægge, som det efterfølgende viser sig man ikke kan, uden at lave yderligere støtte til de eksisterende vægge.
Jeg havde factum2 til at udarbejde tilstandsrapport samt elrapport i april 2022. Begge byggesagkyndige var yderst imødekommende og professionelle. Kan klart anbefale firmaet.
jeg modtog i min postkasse i Thyborøn et brev fra Factum, de havde i slut januar foretaget elcheck,tilstandsrapport,energirapport på vores hus i Viborg, vi måtte senere rykke ejendomsmægler for rapporter da vi ikke modtog nogle, nu viser det sig at de havde brugt en forkert emailadresse så derfor havde vi intet modtaget, ydermere havde de sendt 2 rykker med rykkergebyr stadig via forkert mailadresse de havde fået et visitkort med mailadresse på da de var på besøg!!!!!!!
Jeg fik, i går, monteret en ladeboks - udført af Factum2, bestilt via Aura og serviceret af Spirii. Ifm. bestilling af ladestander, oplyste jeg at kablet skulle trækkes via loftet. Montøren, som var 60+, mødte op alene. Efter at han havde set hvordan forholdene var ifm. montering via loft, meddelte han at han ikke var i stand til at trække kablet til ladestanderen, da han, pga. alder, ikke kunne trække kabel via loftet! Da jeg havde fri og samtidig vidste at jeg skulle hente min plug-in hybrid bil i går, valgte jeg at hjælpe montøren. Derfor kravlede jeg op på loftet og brugte 1 - 1 1/2 time på at rode i isoleringsmateriale og trække kablet for ham, så jeg kunne få ladet min bil, når jeg kom hjem med den. Hvad får jeg for min indsats og hvordan kan I acceptere at jeres samarbejdspartnere sender folk, som ikke kan håndtere opgaven? Da jeg kom hjem med min nye bil og koblede bilen til, virkede laderen ikke!!!! Jeg har, 2 gange i går og 1 gang i dag, talt med Spirii, som hævder at have 24/7 support. De har ikke kunnet løse problemet og er ikke vendt tilbage med en løsning. Da jeg senest var i kontakt med Spirii Support, hvor de prøvede at få ladningen til at fungere, meldte bilen pludselig fejl ifm. opladning og at jeg skulle kontakte værkstedet. Fra i dag betaler jeg abonnement til Spirii og snart bliver jeg opkrævet for installationen af ladestanderen. Spirii lover support 24/7 - forklar mig så lige hvordan det kan være at min nymonterede ladestander, som jeg selv skulle investere arbejdstid i, for at få den monteret, endnu ikke virker efter at jeg har ventet i over 24 timer på hjælp? I får ikke ros herfra! Redigér
Isa Karaman
Oct 07,2022Den bedste og hurtigste service til en god pris.jeg kan varmt anbefale.